Beskyttelsen af borgernes frihedsrettigheder

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder blev højtideligt proklameret på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. december 2000 og er en historisk milepæl i beskyttelsen af borgernes rettigheder i EU. Det var et charter, som Europa-Parlamentet længe havde efterspurgt. Parlamentsmedlemmerne lagde vægt på, at hver borger skulle kunne gøre sig bekendt med de rettigheder og grundlæggende friheder, som vedkommende er sikret inden for Unionen og i de enkelte medlemsstater, og at der fandtes et system til at tage hånd om eventuelle overtrædelser. Chartret blev udtænkt som en grundpille i det europæiske projekt og var frugten af en arbejdsmetode, der aldrig var blevet brugt før. Resultatet er en tekst, der samler de borgerlige, politiske, økonomiske og sociale rettigheder for alle unionsborgere og indbyggere i Unionen under ét.

De menneskerettigheder, der er nedfældet i chartret, er grundlæggende og ufravigelige. Chartret har til formål at styrke beskyttelsen af disse rettigheder i lyset af samfundsudviklingen, de sociale fremskridt og de videnskabelige og teknologiske landvindinger. Disse rettigheder udspringer af grundlæggende principper: den menneskelige værdighed, de grundlæggende frihedsrettigheder, ligheden mellem mennesker, solidaritet, borgerskab og justits. Formålet med chartret er endvidere at opbygge en stadig tættere union mellem de europæiske folk i den hensigt at skabe en fælles fremtid baseret på fælles værdier. De grundlæggende rettigheder har siden 2009 været sidestillet med traktaterne, idet der henvises til chartret i Lissabontraktaten. Det indgår som bilag til traktaterne og har dermed retskraft inden for den Europæiske Unions retsområde.