Udstilling
Vanskelighederne ved at udarbejde udkastet til chartret var mange, da det denne gang hverken drejede sig om at revidere fællesskabstraktaterne eller udvide Unionens kompetenceområder. Målet var at fastslå og præcisere de rettigheder, som EU-institutionerne og medlemslandene skulle overholde i deres virke. Det var dog ikke ensbetydende med, at Konventet blot agtede at udfærdige en liste over rettigheder – det ønskede først og fremmest en bedre håndhævelse af og en mere virkningsfuld garanti for disse rettigheder.
Bestræbelserne på en sådan harmonisering blev imidlertid besværliggjort af forskellene mellem medlemslandenes retssystemer (skreven ret/sædvaneret; håndhævelse ved domstol/almindelige retsgrundsætninger osv.). Visse stykker var således resultatet af kompromiser og formuleret med stor omhu. Chartrets tekst blev i al væsentlighed sammensat af bestemmelser, der indtil da havde været spredt rundtom i nationale og internationale retsakter. Men chartret indeholdt også nyskabende elementer, navnlig hvad angik aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter, beskyttelse af personfølsomme oplysninger, princippet om bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse og endda de rettigheder, der er forbundet med bioetik (den såkaldte nye generation af rettigheder).
Resultatet blev en kort tekst på 54 artikler, formuleret på forståeligt og sammenhængende sprog for således at være umiddelbart begribelig for alle dem, teksten er henvendt til. Chartret opstiller samtlige rettigheder med udgangspunkt i visse grundlæggende principper: den menneskelige værdighed, de grundlæggende frihedsrettigheder, ligheden mellem mennesker, solidaritet, borgerskab og justits. Chartrets præambel kundgør således: "De europæiske folk har med skabelsen af en stadig tættere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles værdier". Chartret undlader at henvise til en religiøs arv, men genkalder den Europæiske Unions åndelige og etiske arv, idet det fastslår, at Unionen "bygger på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet", med præcisering af at Unionen er funderet "på demokrati- og retsstatsprincippet".
Chartrets afsnit I fastslår, at den menneskelige værdighed er ukrænkelig. Dette efterfølges af artikler, der fastslår retten til liv, retten til respekt for ens integritet, forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling og forbud mod slaveri og trældom. Afsnit II om friheder opregner retten til frihed, personlig sikkerhed og respekt for familielivet. Heri fremhæves ikke mindst retten til at tænke frit og samvittigheds- og foreningsfrihed. Hertil kommer endvidere retten til uddannelse og til arbejde, ejendomsretten og asylretten. Chartrets afsnit III om lighed genkalder, at alle er lige i rettigheder, og forbyder enhver form for forskelsbehandling samt fastslår ligestilling mellem mænd og kvinder. Dernæst følger børns rettigheder og rettigheder for ældre og personer med handicap. Chartret omhandler endvidere solidaritet – en term der i sidste ende blev foretrukket frem for begrebet "sociale rettigheder" – og fastslår her en række rettigheder såsom kollektive skridt (herunder strejke), beskyttelse af arbejdstagere mod ubegrundet opsigelse og ret til retfærdige og rimelige arbejdsforhold, social bistand og boligstøtte, sociale ydelser og sundhedsbeskyttelse. Desuden forbyder chartret børnearbejde. Afsnit V om borgerrettigheder opregner de rettigheder, der er forbeholdt unionsborgerne: valgret og valgbarhed, ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet, ret til diplomatisk og konsulær beskyttelse på tredjelands territorium såvel som ret til god forvaltning fra fællesskabsinstitutionernes side.
Chartret genkalder dernæst de grundlæggende begreber inden for justitsvæsenet såsom uskyldsformodning, retten til forsvar, legalitets- og proportionalitetsprincippet i forholdet mellem lovovertrædelse og straf samt adgangsret til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Tekstens sidste artikler vedrører rækkevidden af de rettigheder og friheder, som chartret omhandler, såvel som dets anvendelsesområde og almindelige bestemmelser.