Udstilling
De europæiske ledere ønskede et charter, der knæsatte friheds- og lighedsrettighederne, procedurerettighederne, de grundlæggende rettigheder for unionsborgerne samt de økonomiske og sociale rettigheder. Det primære mål var at sikre øget gennemskuelighed i systemet til beskyttelse af menneskerettighederne. Det skulle ske ved at samle de allerede gældende rettigheder i én samlet tekst som et grundlag for europæisk kultur og det europæiske politiske system. Det nyskabende element bestod dog især i den arbejdsprocedure, der skulle følges: I stedet for at indkalde til forhandlinger i diplomatisk regi besluttede de europæiske ledere at lægge udarbejdelsen af teksten i hænderne på en arbejdsgruppe. Den skulle bestå af repræsentanter for stats- og regeringscheferne, for formanden for Europa-Kommissionen, for Europa-Parlamentet samt for de nationale parlamenter. Repræsentanter for EU-Domstolen skulle endvidere deltage med observatørstatus.
Derudover skulle repræsentanter for Det Økonomiske og Sociale Udvalg og for Regionsudvalget såvel som for civilsamfundet tages med på råd. Denne usædvanligt åbne fremgangsmåde var både nyskabende og vovet. For så vidt angik selve vedtagelsen af chartret havde man på topmødet i Köln bestemt, at udkastet til teksten skulle forelægges inden december 2000, således at det kunne blive højtideligt proklameret i fællesskab af Rådet, Kommissionen og Parlamentet.