- Udstilling: Sakharovprisen, Europa-Parlamentet og menneskerettighederne i verden
- Andrej Sakharovs liv
Andrej Dmitrievitj Sakharov blev født den 21. maj 1921 i Moskva og voksede op i en familie af forskere. Han studerede fysik ved Moskvas statsuniversitet. Efter Anden Verdenskrig arbejdede han i et laboratorium, der havde fokus på udvikling af atomvåben. Sakharov spillede en nøglerolle i forbindelse med udviklingen af Sovjetunionens første termonukleare bombe, som blev testet i august 1953. Som den forbilledlige sovjetiske statsborger han var, modtog han Leninprisen i 1950 og var det yngste medlem af det sovjetiske videnskabsakademi.
Sakharov betragtes som faderen til den sovjetiske brintbombe og blev hædret af det kommunistiske regime for sit bidrag til Sovjetunionens atomkraft. Sakharov blev dog mere og mere bekymret over det stigende antal atomprøvesprængninger og begav sig ind i en eftertænksom livsfase, der gradvist gjorde ham til systemkritiker. I første omgang modsatte han sig våbenkapløbet, men han helligede sig snart fuldt ud forsvaret af menneskerettighederne og frihedskampen og blev en af Sovjetunionens førende systemkritikere.
I 1968 offentliggjorde Sakharov i hemmelighed bogen "Refleksioner om Fremskridt, Fredelig Sameksistens og Intellektuel Frihed", hvori han slog til lyd for en uddybning af strategien for en fredelig sameksistens mellem USA og Sovjetunionen. Sakharov forsvarede også offentligt politiske fanger og var i 1970 med til at grundlægge et udvalg for menneskerettigheder og forsvar af ofre for politiske retssager. Som følge af disse overbevisninger blev han af det sovjetiske regime udsat for stadig mere repressive foranstaltninger og var også offer for giftige angreb i pressen.
Sakharov modtog Nobels fredspris i 1975, men da han ikke måtte forlade Sovjetunionen, modtog hans hustru Elena Bonner prisen i Oslo i sin mands navn. I 1980 blev han frataget alle sine ærestitler og sat i husarrest indtil 1986. Regeringens politik mildnedes dog under glasnostperioden, og han blev valgt til videnskabsakademiets præsidium. Sakharov blev medlem af Sovjetunionens folkekongres i 1989, inden han senere samme år døde i Moskva den 14. december i en alder af 68 år.