Udstilling
Europa-Parlamentet er fast besluttet på at hævde de demokratiske principper, der ligger til grund for det europæiske projekt, og forpligtede sig allerede på et tidligt tidspunkt til at beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Men det var først med vedtagelsen af Helsingforsslutakten i 1975, at parlamentsmedlemmerne for alvor påbegyndte deres arbejde for menneskerettighederne. Samme år havde Parlamentet udtrykt stor tilfredshed med tildelingen af Nobels fredspris til systemkritikeren og fysikeren Andrej Sakharov, der i 1970 var en af medstifterne af menneskerettighedsudvalget i Sovjetunionen.
Parlamentet kritiserede gentagne gange de sovjetiske myndigheders beslutning om at sende Sakharov i internt eksil og deres afslag på at udstede ham et visum, så han kunne rejse til Oslo og modtage prisen personligt. Det opfordrede dem således indtrængende til at løslade Sakharov og give ham og hans kone lov til at forlade Sovjetunionen. Det blev endda drøftet, om man skulle lade en plads stå ledig til Sakharov i Parlamentets kammer.
Efter det første direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979 gjorde parlamentsmedlemmerne straks udviklingen og beskyttelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder til en politisk prioritet. Antallet af beslutninger, der vedtages på dette område, er sidenhen steget støt. I 1984 blev der nedsat et underudvalg om menneskerettigheder inden for rammerne af Parlamentets Politiske Udvalg. Underudvalget erstattede udvalgets tidligere arbejdsgruppe og fortsatte dets arbejde med menneskerettighedsspørgsmål, herunder minoritetsrettigheder, og retsstatsprincippet i tredjelande. Med det formål offentligt at fordømme krænkelser af menneskerettighederne begyndte Parlamentets Politiske Udvalg nu at udarbejde en årlig betænkning om den globale menneskerettighedssituation og om udviklingen af en fælles menneskerettighedspolitik om dette spørgsmål. Men Parlamentet ville gøre mere. Det begyndte at sende medlemmer ud for at observere valg rundtom i verden og at drage omsorg for, at EU's internationale handelsaftaler og økonomiske aftaler indeholdt bestemmelser, som var udarbejdet i den hensigt at værne om menneskerettighederne og fremme det parlamentariske demokrati gennem et tæt samarbejde med parlamenterne i tredjelande.
