Udstilling
Siden 1952 har Strasbourg været hjemsted for Europa-Parlamentet og dets månedlige plenarmøder. Byen ligger i den franske region Alsace og har længe sat en ære i at fremme europæisk samarbejde. Så ved at placere Parlamentets hjemsted netop dér satte man en tyk streg under, hvor vigtigt det var, at Frankrig og Tyskland blev forsonet, og at de væbnede konflikter, som i årevis havde trukket et blodigt spor gennem det europæiske kontinent, hørte op.
Europahuset
I 1952 afholdt Den Fælles Forsamling for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab sit konstituerende møde i Europahuset. I 1958 afholdt Den Europæiske Parlamentariske Forsamling for de nye Europæiske Fællesskaber (senere Europa-Parlamentet) sit første plenarmøde i Strasbourg.
Willy Brandt, Vesttysklands kansler, taler på plenarmødet i Europahuset i 1973.
Europas forening er ikke bare et spørgsmål om vores livskvalitet. Den er et spørgsmål om overlevelse blandt kæmper og i de nye og de gamle nationalismers barske verden. [...] Lad mig nu tale om Europas forening og sige noget, som jeg ikke ville have sagt på denne måde for ti år siden: Vi både kan og vil skabe ét Europa!
Willy Brandt, den 13. november 1973
Palais de l'Europe
Plenarmøderne har i årenes løb været afholdt flere forskellige steder i byen. Palais de l'Europe i Strasbourg blev indviet i 1977.
Den 12. maj 1992 besøgte dronning Elizabeth II Europa-Parlamentet i Strasbourg.
WEISS-Bygningen
WEISS-Bygningen, som er opkaldt efter Louise Weiss og huser den ikoniske mødesal, har, siden den åbnede i 1999, været symbolet på Parlamentets tilstedeværelse i Strasbourg. Den er det fysiske udtryk for et åbent og gennemsigtigt demokrati. Toppen af bygningen, som stadig ser ufærdig ud, er et symbol på, at det europæiske projekt er under stadig udvikling.
Louise Weiss var en handlingens kvinde. I næsten 70 år deltog hun aktivt i politiske kampe i Europa. I 1999 hyldede Europa-Parlamentet Louise Weiss ved at opkalde sit hjemsted i Strasbourg efter hende.
I denne stund synes formålet med min rejse gennem dette århundrede og gennem denne verden at være at stå her foran jer – i kærlighed til Europa.
Louise Weiss, den 17. juli 1979