Dannelsen af Europa
Hvad er der sket siden valget i 2019?
Her er, hvad der har ændret sig i Europa
Her er, hvad der har ændret sig i Europa
Siden sidste valg har EU og dets partnere stået over for mange udfordringer, lige fra covid-19-pandemien til konflikter rundtom i verden – også ved EU's grænser med krigen i Ukraine.
Europa-Parlamentet har stået sammen med Ukraine, lige siden Rusland indledte en ulovlig invasion af landet i 2022.
Next Generation EU har givet mere end 800 mia. EUR til at støtte genopretningen efter pandemien for at muliggøre udvikling i EU. Andre EU-programmer styrker forskning (Horisont Europa), investeringer (InvestEU), uddannelsesudveksling (Erasmus+) og sundhed (EU4Health).
Parlamentet har vedtaget den europæiske klimalov for at bekæmpe klimaforandringerne. Loven forpligter EU til at opnå CO2-neutralitet inden 2050. Parlamentet har godkendt et EU-forbud mod engangsplastic, og siden 2021 har plastictallerkener, -bestik, -sugerør, -ballonpinde og -vatpinde ikke måttet sælges i medlemslandene.
Forbrugerbeskyttelsen er også blevet styrket. EU's generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) er trådt i kraft og sikrer en høj standard for beskyttelse af folks personlige data, der håndteres af virksomheder med base i og uden for EU. Forordningen om digitale markeder fastsætter klare regler for store platforme, som har til formål at forhindre dem i at pålægge virksomheder og forbrugere urimelige vilkår. Derudover beskytter forordningen om digitale tjenester brugerne mod skadeligt og ulovligt indhold og etablerer sikrere onlinemarkedspladser og gennemsigtige platforme.
Endelig har Parlamentet godkendt forordningen om kunstig intelligens, som er verdens første omfattende lov på området, der også kendes som AI. Forordningen indeholder regler for store, kraftfulde AI-modeller, der sikrer, at de ikke udgør en systemisk risiko for EU, og giver borgerne og demokratierne stærke garantier mod misbrug af teknologi fra offentlige myndigheders side.