Dannelsen af Europa
Borgerne fik noget at skulle have sagt: 1980'erne
Udvidelsen af det europæiske projekt
Udvidelsen af det europæiske projekt
De Europæiske Fællesskaber fortsatte med at udvikle sig i 1980'erne gennem tilslutningen af flere lande, oprettelsen af det indre marked og eksterne forbindelser forankret i den kolde krig. Hvilke emner påvirkede de europæiske vælgere?
1984: De europæiske borgere blev styrket med et stærkere Parlament
I 1984 stemte borgerne i ti medlemslande, herunder Grækenland, der tiltrådte De Europæiske Fællesskaber i 1981, ved europaparlamentsvalget.
EU-borgernes stemmer fik nu indflydelse på Fællesskabets økonomi: Europa-Parlamentets beføjelser kom også til at omfatte Fællesskabets budget.
Forud for valget lavede MEP'erne et udkast til forfatning, som den føderalistiske aktivist Altiero Spinelli havde været bannerfører for, og som skulle reformere De Europæiske Fællesskabers institutioner og bringe dem tættere på borgerne. Selv om initiativet ikke blev taget op af medlemslandene, var det et bevis på en betydelig indsats fra Parlamentets side for at gøre De Europæiske Fællesskaber mere demokratiske.
1989: Udvidelse mod syd
Spanien og Portugal blev medlem af De Europæiske Fællesskaber i 1986, og deres borgere kunne dermed stemme ved valget i 1989.
Udvidelsen mod Sydeuropa førte til øgede regionale forskelle mellem medlemslandene inden for De Europæiske Fællesskaber. Som svar på dette blev en reel samhørighedspolitik indført. Strukturfonde med fokus på de fattigste regioner, strategisk målretning af investeringer og flerårig planlægning blev integreret i De Europæiske Fællesskabers politik.
Det Europæiske Fællesskab stod i stigende grad over for store miljøkatastrofer, som f.eks. Tjernobyl-katastrofen, alarmerende niveauer af luft- og vandforurening og hullet i ozonlaget. Offentlighedens bevidsthed om miljøtrusler voksede, og opmærksomheden rettedes mod behovet for en miljøpolitik på europæisk plan. Dette blev også afspejlet i de grønne partiers stigende popularitet i hele Europa.
Midt i disse udfordringer fortsatte den europæiske integration med at udvikle sig. Den europæiske fælles akt (1986) om oprettelse af et fælles marked blev vedtaget. Hermed blev handelshindringer i Fællesskabet fjernet, og standarder blev harmoniseret. Parlamentet begyndte at få reel indflydelse på lovgivning gennem samarbejdsproceduren og proceduren for samstemmende udtalelse – og Parlamentet havde brug for borgernes demokratiske stemme som rettesnor.
Erasmusprogrammet blev lanceret i 1987. Det eksisterer stadig og havde i 2022 foreløbigt givet akademiske og faglige uddannelsesmuligheder til ca. 13 millioner deltagere.
Europa-Parlamentet uddelte for første gang Sakharovprisen for tankefrihed i 1988. Parlamentet er dedikeret til at beskytte demokrati og ytringsfrihed og uddeler prisen til enkeltpersoner, grupper og organisationer, der har ydet en enestående indsats for menneskerettighederne. Den første pris blev tildelt Nelson Mandela og Anatoli Marchenko (posthumt) i 1988.