- Udstilling: Louise Weiss: En engageret europæer
- Medlem af Europa-Parlamentet
Hendes livsforløb som europæisk aktivist og feminist gjorde Louise Weiss til en oplagt kandidat til det første almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet i 1979. Den tidligere premierminister Jacques Chirac beskrev hende som "vores First Lady", da hun stillede op som topkandidat for partiet Forsvar for Frankrigs interesser i Europa. Op til valget afviste hun at føre valgkamp mod Simone Veil, der var nummer ét på valglisten hos partiet Sammenslutningen for Frankrigs demokrati, som også var præsident Valéry Giscard d'Estaings parti.
Den 17. juli 1979 var det Louise Weiss, der som alderspræsident ledte slagets gang ved den konstituerende samling i det nye Europa-Parlament i Strasbourg. Det var et historisk øjeblik, som Weiss nød i fulde drag og benyttede til at tale direkte til Europas nyvalgte politikere. Hendes aktivistiske glød slukkede aldrig. I talen advarede hun mod at tillade "de svundne tiders kult" at lamme den politiske handlekraft, og hun satte fokus på kontinentets fremtidige udfordringer med identitetsspørgsmål, fødselsrater og menneskerettigheder. Det var helt afgørende, fastholdt hun, at europæerne fandt sammen ikke kun om deres fælles økonomiske interesser, men også deres fælles kultur.
Dagen efter overlod hun posten til den nyvalgte formand for Europa-Parlamentet, Simone Veil.
Weiss' taler ved Europa-Parlamentets plenarforsamlinger dækkede en bred vifte af emner. Hun rettede blandt andet opmærksomheden mod den sovjetiske intervention i Afghanistan, den globale hungersnød, menneskerettighedskrænkelser, havretten og Strasbourgs plads som en hjørnesten i Europa.
Konstituerende møde i Europa-Parlamentet efter det første almindelige direkte valg – Louise Weiss’ tale
Fra sin plads i Udvalget for Ungdom, Kultur, Uddannelse, Information og Sport fik hun endda lejlighed til at søsætte et nyt projekt: grundlæggelsen af et museum, der var dedikeret til historien om Europas forening.
Louise Weiss forblev politisk aktiv langt ind i sin alderdom og døde i 1983 i en alder af 90, før hendes mandatperiode var sluttet.