Udstilling
Det var med ønsket om at hylde denne fremgang for frihedens sag i Europa og sætte ord på Berlinmurens fald og dets geopolitiske følger, at Europa-Parlamentets formand Enrique Barón Crespo indbød den tyske forbundskansler Helmut Kohl og den franske præsident – og daværende formand for Det Europæiske Råd – François Mitterrand til i fællesskab at holde tale for Parlamentet.
Den 22. november 1989 holdt Kohl og Mitterrand hver en tale i Strasbourg, i overværelse af Kommissionsformand Jacques Delors, om deres syn på de begivenheder, der netop havde fundet sted i Berlin og Østeuropa. Det var et historisk og følelsesladet øjeblik. Begge fastslog, at der blandt stats- og regeringscheferne for de tolv EF-lande var vilje til at støtte op om de demokratiske reformer i denne del af Europa. I overbevisningen om, at EF's succeser havde været et pejlemærke og en impuls for begivenhederne i Central- og Østeuropa, fremhævede de nødvendigheden af, at EF nu styrkede sine interne strukturer og rustede sig med nye midler, så en udvidelse kunne blive mulig. Således var Europa-Parlamentet den første EF-institution, der åbent luftede muligheden for tysk genforening og perspektivet for de central- og østeuropæiske landes tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber. Man var dog samtidig uhyre opmærksom på de udenrigs- og sikkerhedspolitiske implikationer, navnlig for Tysklands østlige grænser.
